Monolog med Elna From fra tragedien ‘Svend Dyrings Huus’

Skrevet af Knud Arne Jürgensen, 2010

Den over 100 år gamle stemme er levende
På Ruben-samlingens valse med skuespillerinde Elna From høres en stemme fyldt med en dirrende timbre, dramatisk indføling og stærke betoninger. Stemmmen fremstår uhyre levende, til trods for at optagelsen er over 100 år gammel. Det er monologen ‘Denne lille Guldmønt’ fra tragedien ‘Svend Dyrings Huus’, som man kan høre. Tragedien havde repremiere på Det Kongelige Teater i 1893. Valsen er sandsynligvis optaget i denne forbindelse og er et sjældent eksempel på 1800-tallets deklamationskunst.

Hør to forskellige versioner af optagelsen med Elna FromValse fra Rubensamlingen

Version 1
Hør den digitale version af valsen med Elna From uden bearbejdning (støjreduktion m.m.). Monologen starter ca. 19 sekunder inde i optagelsen.
https://rubensamlingen.files.wordpress.com/2010/01/ruben_sb_50-1-2.mp3

Version 2
Hør den digitale version af valsen med Elna From efter reduktion af støj og tilpasning af hastighed.

Læs, hvad der bliver sagt
Det er også muligt at læse en udskrift af indholdet på valsen: Transskription af valsen (siden åbnes i et nyt vindue).

Henriks Hertz’ romantiske tragedie: Svend Dyrings Huus

Monologen, der kan høres på valsen, er fra Henrik Hertz’ tragedie: Svend Dyrings Huus. Svend Dyrings Huus (skrevet 1837, opført 15.3.1837) var inspireret af de gamle “kæmpeviser”, som han havde hørt sin mor synge. Kernen i Svend Dyrings Huus er visen om Ridder Stigs fejlslagne runekast. Ridderen vil under et gæstebud hos Svend Dyring kaste elskovsruner på hans datter Regisse. Æblet med runerne havner dog hos hendes stedsøster Ragnhild, som derfor Rubensamlingenoptændes af lidenskab for Stig. Ragnhild forsøger at forgive Regisse, men skræmmes af sit mors genfærd (Dyrings første hustru), og hun ender med at drukne sig. Ragnhilds oprørte mor (Dyrings anden hustru) vil forhindre Stigs forening med Regisse, men bliver talt til rette af genfærdet.

Hovedinteressen er samlet om den runeramtes forgæves kamp mod elskovstrylleriet, hvor stolthed og skam står mod passion og skinsyge. Det blev suverænt tolket af fru Heiberg, som var med til at udforme den tragiske karakter. De indlagte sange med Rungs musik var også med til at bidrage til dramaets succes.

Så vidt vi ved, blev Svend Dyrings Huus  ikke opført andre steder i perioden end på Nationalscenen på Det Kongelige Teater. Der havde den repremiere d. 19.5.1893 med skuespillerinden Emma Thomsen (f. Lange) i rollen som Ragnhild. Det var en rolle, som teatrets primadonna Johanne Luise Heiberg havde kreeret ved stykkets urpremiere i 1837.

Henrik Hertz oplevede i sin karriere markante publikumssucceser med sine historiske versdramaer. Dramaerne blev skrevet i romantikkens kølvand og er alle henlagt til en poetiseret middelalder i Danmark eller det fremmede.

Indspilningen med Fru From er sandsynligvis fra 1892 – 1893

Indspilningen med ”Fru From” er efter al sandsynlighed identisk med skuespillerinden Elna Vilhelmine Caroline Marie From (1869-1943). Elna From blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole, men havde derudover ikke nogen relation til teatret. Hun fik sin debut på Dagmarteatret i 1888, og slog mest sine folder i mindre roller på provinstournéer og især på film. Optagelsen med Elna From er sandsynligvis en lejlighedsindspilning. Hun har sikkert indtalt monologen i forbindelse med, at Det Kongelige Teater satte stykket op igen ved udgangen af sæsonen 1892-93.

På Det Danske Filminstituts hjemmeside finder man en kort biografi om skuespillerinden Elna From: http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Nationalfilmografien/nfperson.aspx?id=128733

Et eksempel på det romantiske teaters deklamationskunst

Elna Froms indspilning af Ragnhilds monolog ‘Denne lille Guldmønt’ er et sjældent eksempel på det romantiske teaters deklamationskunst. Det særlig ved den er, at den rimede versform og ordenes iboende rytme lægger sig tæt op af hinanden ligesom et klædningsstykke smyger sig om menneskekroppen. Det romantiske teaters deklamationskunst adskilte sig fra de efterfølgende epokers, hvor deklamationen var mere formløs og næsten bevidst udflydende. Dette var f.eks. tilfældet i realismens periode, hvor prosaen blev vægtet højere, og den rimede versform blev betragtet som en unaturlig og for højtidelig udtryksform.

Responses

  1. Fint projekt at få gjort Rubenvalserne tilgængelige (igen). Der er vist et dødt link til den urensede version 1. Jeg får i hvert fald en 404.

    Som bruger med en særlig interesse for sprog,drømmer jeg om også at høre en eller et par valser med “almindelig” tale. Jeg ved at der findes nogle Rubenvalser med optagelser af “almindelige” privatpersoner. Det ville være guld værd at høre dem for at få et indblik i hvordan dansk blev talt omkring år 1900, ikke på teatret, men i hjemmene.

    • Hej Jacob

      Jeg oplever ikke problemer i forhold til at afspille version 1 med Elna From. Er det playeren, der ikke virker hos dig eller et andet link?

      Hilsen
      Maria

  2. Ja, det var det vist, sært nok. Alt pånær det ene link virker tilsyneladende i Firefox (9.0.1) på Win7. Det ene link her virker ikke, men det virker fint i Internet Explorer. Tak for svaret!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: