Ruben-samlingen

Skrevet af Steen Kaargaard Nielsen, avisdokumentation mm. af Henrik Engelbrecht, 2010

Rubensamlingen talte på et tidspunkt sandsynligvis mere end 500 unikke valser. Statsbiblioteket har ca. 150 af disse valser, og hvad der er sket med resten ved vi ikke. Grunden til at Danmark idag har en af verdens ældste og bredeste lydsamlinger skyldes Generalkonsul Ruben og hans møde med Edisons fonograf.

Edison Fonograph-Compagniet i København
De tidligst bevarede danske lydoptagelser blev foretaget af generalkonsul Gottfried Ruben i 1890′erne. Fra 1889 fungerede han som generalagent i hele Skandinavien for Edisons nye forbedrede fonograf og etablerede sammen med kompagnonen, optiker Cornelius Knudsen, firmaet Edisons Fonograph-Compagniet i København. I forbindelse med denne kommercielle udnyttelse af fonografen, som mod betaling blev demonstreret for publikum, forestod firmaet en løbende produktion af nye lokale indspilninger på voks-valser. Og ved Rubens død i 1897 talte produktionen sandsynligvis mere end 500 unikke valser, hver med en varighed på typisk 2-3 minutter. De fleste valser er efter al sandsynlighed gået tabt. De, der er tilbage, betegnes Ruben-samlingen og omfatter ca. 150 valser. Af de 150 valser er nogle få dog præ-indspillede amerikanske Edison-valser, som supplerede Rubens egne optagelser. 

Generalkonsul Rubens egen levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet
Visen om fonografen
Det skrev aviserne om fonografen og Ruben

Soundtrack til 1890′ernes København
Selv i sin nuværende reducerede form udgør samlingen  – også på verdensplan – en uvurderlig lydhistorisk dokumentation, der giver os et vidunderligt broget soundtrack til en hidtil fuldstændig forstummet æra i dansk kulturhistorie, musik- og kulturlivet i 1890′ernes København. Her findes optagelser med

• skuespillere fra Det Kongelige Teater, bl.a. Olaf og Emil Poulsen, i det dramatiske kernerepertoire, som Nationalscenen endnu havde eneret på at opføre, fx Holberg, Oehlenschläger og Ibsen.
• operasangere fra Det Kongelige Teater, bl.a. Peder Schram og Augusta Lütken, i et internationalt repertoire, inklusive operaarier af Mozart, Verdi og Gounod.
• skuespillere fra Dagmarteatret, Casino og Folketeatret i et stort udvalg af datidens aktuelle vaudeville-forestillinger.
• revyskuespillere fra Nørrebro Teater, heriblandt William Gerner og Frederik Jensen.
• danske, svenske og norske sangere i et nordisk sangrepertoire, inkl. Lange-Müller og Grieg.
• recitation og oplæsning af bl.a. H.C. Andersens ‘Det er ganske vist’.
• marcher og anden militærmusik med bl.a. Ingeniørregimentets Musikkorps, som også giver os den tidligste indspilning af kongesangen ‘Kong Christian stod ved højen mast’.
• diverse solo-instrumentalister i et meget blandet aktuelt repertoire, fx musiker-originalen Jydepeter og brødrene Variali fra det frederikbergske forlystelsesetablissement Sommerlyst.

Mange af disse optagelser udgør kunstnernes eneste indspilninger, og hvad teaterrepertoiret angår, er der i adskillige tilfælde tale om såkaldte creator’s records med de skuespillere eller sangere, som skabte partiet eller karakteren.

Udfordring af datere og identificere valserne
Den nøjagtige datering af optagelserne er i sig selv en udfordring på grund af valsernes mangelfulde annotering i form af kortfattede etiketter, men enkelte valser indeholder talte annonceringer med blandt andet præcise datoangivelser, med en klar overvægt af året 1894. I en del tilfælde er også identifikation af optagelsernes indhold endnu uafklaret, da valser er blevet ombyttet eller etiketter er forsvundet.

Levendegjort kulturhistorie
Med en alder på op til 120 år(!) er det forventeligt, at de skrøbelige voksvalsers bevaringsstand har nået et kritisk stade. Bortset fra at optage- og dermed gengivelseskvaliteten i sig selv er varierende, da anvendelsen af den nye teknologi ikke altid var optimal, har tidens tand reduceret nogle af valserne til næsten ren støj eller nærmest umuliggjort afspilning. Selv den nyeste teknologi inden for lydrestaurering kommer her til kort. Omvendt indeholder samlingen eksempler på valser, hvis støjsvage og realistiske gengivelse af fx klaver og tale er overraskende detaljerede og ‘nærværende’. Når valserne lyder bedst, skaber lydmediet nærmest illusionen om, at man som lytter træder ind i en levendegjort kulturhistorie – blot en af samlingens mange uvurderlige kvaliteter!